Prins Harry, hans hustru, hertuginde Meghan og deres børn er landet i Birmingham  i Storbritannien onsdag.

Det skriver flere engelske medier, herunder Telegraph.

Flyet landede ved middagstid.

Med var også børnene, Archie på syv og Lilibet på fem.

De er allerede indskrevet på en skole i Storbritannien, hvor det nye skoleår indledes in næste uge.

Ifølge  BBC vil familien tilsyneladende bosætte sig på en privat ejendom uden for London – i den idylliske region Cotswolds. Familien skal endda have taget deres hunde, Mia og Pula, med til England.

Flytningen kommer mere end seks år efter, at Harry og Meghan vendte ryggen til kongehuset og byggede et nyt liv op i Californien.