Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål om det opsigtsvækkende angreb, hvor personsøgere blev forvandlet til små bomber og detonerede i lommerne og hænderne på folk.
Nu har endnu et meldt sig. For hvem er Pauline Ellenberg?
Det er det norske medie VG, der bringer oplysningen om den ukendte kvinde, som muligvis – hvis hun findes – kan kaste lidt mere lys over den historiske operation, der fik den militante bevægelse Hizbollah til at købe personsøgere, som viste sig at indeholde sprængstof.
Et sprængstof, der den 17. september pludselig blev detoneret og udløste eksplosioner rundt omkring i Libanon.
Omkring 3.000 personer blev såret i den forbindelse. Mindst 12 personer – herunder to børn – døde.
Indtil videre står det ikke klart, hvem der stod bag angrebet og leverede personsøgerne til Hizbollah, der havde bestilt dem forinden – men den militante bevægelse har selv beskyldt Israel for at stå bag.
Noget, som Israel har benægtet.
Ifølge VG er Pauline Ellenbergs firma i øjeblikket det første led i en kæde af skuffeselskaber, der er knyttet til den formodede operation.
Første spor kom i begyndelsen af 2021, hvor en person ifølge det norske medie underskrev et syv sider langt dokument, hvilket gjorde personen til ejer af et nyt firma – der angiveligt beskæftiger sig med kapitalforvaltning – i Hong Kong.
Den ukendte person underskrev sig som 'P. Ellenberg' over en maskinskreven tekst, der lød 'Ellenberg Pauline'.
Men alle spor for at finde kvinden med det navn – eller personen bag – ender ifølge VG blindt.
Nogle kontooverførsler, som det norske medie har fået adgang til, viser angiveligt, at selskabet i Hongkong betalte knap 11,5 millioner danske kroner til et selskab i Bulgarien, som er ejet af en nordmand.
Efter pengene var ankommet til Bulgarien, blev de sendt videre til et nyt firma. Denne gang i Ungarn.
Og dét firma havde tilsyneladende licens til at fremstille personsøgere, lyder det.
VG oplyser, at man i samarbejde med det schweiziske dagblad Tages-Anzeiger, organisationen Papertrail Media og journalistnetværket Organised Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) har forsøgt at finde frem til kvinden – eller personen bag underskriften.
Blandt andet ved at forfølge de to oplysninger, personen gav i forbindelse med oprettelsen af virksomheden i Hongkong.
De to oplysninger var en adresse i Zürich og et schweizisk pasnummer.
Men ingen af de spor har ført til noget, skriver VG.
Blandt andet har det schweiziske postvæsen oplyst, at der ikke bor en kvinde med hendes navn på adressen.
Det har tidligere været fremme, at Bulgariens nationale sikkerhedstjeneste Sans har oplyst, at en bulgarsk virksomhed undersøges af landets myndigheder for sin potentielle rolle i leveringen af de personsøgere, der eksploderede, mens de blev brugt af Hizbollah-agenter i Libanon.
Også det norske politi har udstedt en international efterlysning på en norsk-indisk mand, der angiveligt har forbindelse til salg af personsøgere til Hizbollah.
Indledningsvis lød meldingen fra blandt andre The New York Times, at personsøgerne stammede fra selskabet Gold Apollo.
Men Gold Apollo, som har base i Taiwan, afviste kort efter i en udtalelse at have produceret personsøgerne.
I stedet skulle apparaterne være produceret af et firma ved navn BAC, som er registreret i Ungarn, lød det.
Ejeren af det firma har dog benægtet, at hun var andet end en mellemmand i sagen.
Den militante bevægelse Hizbollah har siden eksplosionerne af personsøgerne – og de efterfølgende eksplosioner i walkie-talkies – hævdet, at det er Israel, der står bag.
De to parter har været involveret i en stigende konflikt, siden Israel gik i krig mod den militante bevægelse Hamas i Gaza, efter Hamas udførte et terrorangreb 7. oktober sidste år.
Den seneste tid er situationen mellem Israel og Libanon eskaleret – og natten til tirsdag sendte Israel soldater ind over grænsen til nabolandet mod nord.
Israel har angrebet en række mål, som ifølge landet har forbindelse til den militante bevægelse Hizbollah.
Det samlede antal af dræbte i Libanon efter de seneste angreb står endnu ikke klart.
Torsdag lød det fra landets sundhedsminister, Firass Abiad, at 1.974 mennesker har mistet livet, siden kampene begyndte.