Medie: USA og Iran enige om aftale - mangler Trumps godkendelse


USA og Iran er blevet enige om en 60-dages aftale om at forlænge våbenhvilen og indlede forhandlinger om Irans atomprogram.
Det skriver Axios ifølge Dagbladet.
Præsident Donald Trump har dog endnu ikke givet sin endelige godkendelse, oplyser to amerikanske embedsmænd til avisen.
Ifølge Axios vil underskrivelsen af aftalen være det mest betydningsfulde diplomatiske gennembrud siden krigens begyndelse.
Reuters rapporterer også, at de to lande har indgået en aftale.
Axios skriver, at Trump angiveligt har bedt om "et par dage" til at gennemgå aftalen.
De amerikanske embedsmænd hævder, at iranske forhandlere har sagt, at landets øverste ledelse har godkendt aftalen og er klar til at underskrive den.
Der er ikke umiddelbart nogen bekræftelse fra Det Hvide Hus, Trump eller andre officielle kilder.
Opdateres ...