En mand er tirsdag blevet anholdt, mistænkt for at stå bag sabotage mod det tyske elnet i sidste uge.

Det skriver Bild.

Politiet har ledt efter ham siden den 3. september.

Det drejer sig om en 48-årig mand.

Ifølge flere tyske medier skulle han være blevet anholdt i forbindelse med en færdselskontrol ved Weisweiler i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.

En storstilet menneskejagt har været igangsat.

Søndag var der således indsat 100 politibiler ved Hambacher Forst ved Kerpen vest for Köln.

Allerede fredag middag stormede betjente den 48-åriges lejlighed.

De fandt ham ikke, men de fandt sprængstoffer i den mistænktes lejlighed.