For få måneder siden havde Twitter 7.500 ansatte.

Siden er det tal styrtdykket, og nu gennemfører det sociale medie en ny, stor fyringsrunde.

Det skriver The New York Times.

Ifølge det amerikanske medie fyrer Twitter nu 200 medarbejdere, svarende til omkring ti procent af de omkring 2.000 ansatte i firmaet.

Dermed kommer antallet af Twitter-ansatte ned på omkring 1.800.

De omfattende nedskæringer begyndte, da Elon Musk overtog Twitter i oktober.

Allerede en måned senere fyrede han omkring halvdelen af medarbejderne, og siden er antallet reduceret yderligere via mindre fyringsrunder og frivillige fratrædelser.

Ifølge The New York Times er det især medarbejdere, som har arbejdet med at forhindre funktionsudsving på Twitter, som denne gang bliver fyret.