Mandag er den amerikanske præsident Donald Trumps udsending for Mellemøsten, Jared Kushner, ankommet til Israel.

Det skriver BBC.

Mødet er blevet sat i stand efter, at Kushner har haft 'sjældne samtaler' med Hamas for at drøfte implementeringen af USAs Fredsplan for Gaza.

Ifølge en palæstinensisk embedsmand mødtes Jared Kushner, som er gift med Trumps datter Ivanka Trump, med en delegation ledet af Hamas' nye leder Khalil al-Hayya i Egypten søndag.

Senere lød det i en erklæring, at Hamas nu vil opfordre mæglere og Fredsrådet til at »tvinge« Israel til at godkende fredsplanen.

I sidste uge afviste Israel planen, som også opfordrer til tilbagetrækning af israelske tropper og genopbygning af Gaza.

Udover Kushner deltog Fredsrådets udsending Nickolay Mladenov, Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair samt repræsentanter fra Egypten, Qatar og Tyrkiet også i mødet søndag.

I starten af august afviste den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, den Fredsplan, som Trump har udlagt.

»Præsident Trump mener – eller hans team mener – at de kan få Hamas til at afvæbne og demilitarisere Gaza. Vi undersøger det. De sendte os et udkast. Vi accepterede det ikke. Det var ikke vores udkast. Vi sendte vores kommentarer tilbage,« sagde Netanyahu i en video delt på Facebook.