Medie: Trump bad Kina om hjælp til at afslutte krigen i Ukraine
Donald Trump har bedt den kinesiske præsident, Xi Jinping, om hjælp til at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine.

Donald Trump har bedt den kinesiske præsident, Xi Jinping, om hjælp til at stoppe krigen mellem Rusland og Ukraine.

Inden Donald Trump blev valgt som USA's præsident for anden gang, så lovede han, at han ville stoppe krigen i Ukraine på én dag.
Men knap halvandet år efter hans indsættelse raser krigen i Ukraine stadig. Det har nu fået Trump til at tage et drastisk skridt.
Angiveligt skulle den amerikanske præsident direkte have bedt om Kinas hjælp til at stoppe krigen.
Det skriver avisen South China Morning Post.
Ifølge avisen skulle Donald Trump personligt have bedt Kinas præsident, Xi Jinping, om at hjælpe ham med at sætte en stopper for krigen i Ukraine.
Kina skulle udnytte deres gode relationer og indflydelse i Moskva til at hjælpe med at stoppe krigen.
Anmodningen om kinesisk hjælp skulle være sket i midten af maj, hvor Donald Trump var på besøg i Beijing.
Kilder tæt på mødet fortæller til avisen, at der var knaster i fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, og at det derfor var nødvendigt med kinesisk hjælp.
Krigen i Ukraine startede i februar 2022, og har stadig ikke fundet sin afslutning, selvom Trump lovede, at han ville fikse det hurtigt.