To iranske droner melder onsdag morgen at have ramt nær Dubai International Airport.
Det skriver nyhedsbureauet AP, der henviser til myndighederne i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad.
Fire personer meldes at være blevet såret.
I en erklæring oplyser Dubai Media Office – der ifølge AP udsender udtalelser på vegne af bystatens regering – at de to droner »faldt ned« på stedet.
Det forårsagede »mindre skader på to ghanesiske statsborgere og en bangladeshisk statsborger og moderate skader på en indisk statsborger«.
Hændelsen meldes dog ikke at påvirke flyvningerne til og fra lufthavnen.
Dubai International Airport er verdens travleste lufthavn for international rejseaktivitet.
Flere flyvninger har været påvirket fra stedet, siden krigen mellem USA og Israel på den ene side og Iran på den anden side gik i gang i forrige uge.
Iran har svaret igen på de angreb, som USA og Israel har rettet mod landet, ved at sende angreb afsted mod en række amerikanske og israelske baser i andre lande i Mellemøsten.
Det har påvirket flytrafikken i hele Mellemøsten.

