Norges tidligere statsminister Thorbjørn Jagland er blevet indlagt på hospitalet.

Det oplyser hans advokat til norske VG.

Advokaten - Anders Brosveet - oplyser til mediet, at indlæggelsen kommer som følge af den belastning, Jagland er under, efter afsløringerne af hans kontakt med Jeffrey Epstien.

I de seneste frigivne dokumenter fra Epstein-sagen fremgår det ifølge norske medier, at Jagland var i hyppig kontakt med Epstein.

Korrespondancen mellem de to strakte sig over flere år og viser ifølge Dagbladet, at Epstein hjalp Thorbjørn Jagland og hans familie med både ophold, rejser og praktisk bistand.

Jagland har bestredet posten som generalsekretær i Europarådet, og været leder af Nobelkomitéen.

Efter afsløringen af hans forbindelse til Epstein er hans immunitet blevet ophævet, og hans hjem blevet ransaget af norsk politi.

Opdateres...