Rusland kræver, at Finlands NATO-medlemskab bliver ophævet. 

Sådan skal det i hvert fald ifølge det tyske medie Bild have lydt under topmødet i Abu Dhabi fra Ruslands udsendinge.

Og det var ikke det eneste ønske fra russisk side. 

Avisen skriver, at Rusland også ønsker at forhindre nye lande i at blive medlemmer af forsvarsalliancen. 

Bild skriver, at Ruslands ønske om Finlands udtræden af NATO blev nævnt under samtalen om afslutningen af krigen i Ukraine. 

Samtalerne mellem Rusland, Ukraine og USA i Abu Dhabi kom også forbi andre emner. 

De omhandlede også den »nye europæiske sikkerhedsorden«. Her har Rusland længe ønsket en reorganisering af netop det, skriver mediet. 

Europa var ikke officielt en del af forhandlingerne, men højtstående europæiske embedsmænd deltog alligevel. 

De konsulterede de amerikanske udsendinge.