Rundt om Vladimir Putins sommerresidens ved Valdasjøen i Novgorod-regionen er der blevet sat 11 tårne op.

Tårne hvorpå der er luftværnssystemer. Det skriver SVT

To eksperter, oberstløjtnant Johan Huovinen og kaptajn Carl-Magnus Haig, siger til mediet, at der er tale om Pantsir luftforsvarssystemer.

Pantsir er et såkaldt jord-til-luft-missilsystem, der produceres i Rusland. 

Det var det amerikanskfinansierede medie Radio Free Europe, som oprindeligt lavede historien om, at de 11 tårne var blevet opsat.

På kortet herunder kan man se placeringen af tårnene. 

Sommerhuset ligger ved den grønne nål. 

Den russiske præsidents sommerhus – eller datja – ligger ved Valdajsøen midt i en nationalpark ved navn Valdaysky National Park.

Ejendommen blev opført i 1980 på samme sted, hvor Josef Stalin i 1930erne fik bygget sin egen datja, som siden blev revet ned.

Derfor bliver Putins residens i Rusland ofte omtalt som »Stalins datja«.