Den nu afgåede britiske premierminister Liz Truss' personlige telefon blev hacket af agenter, der mistænkes for at arbejde for den russiske præsident Vladimir Putin.

Det skriver The Mail on Sunday.

Mediet på den anden side af Nordsøen skriver, at Putins formodede agenter har fået adgang til tophemmelige detaljer om forhandlinger med vigtige internationale allierede.

De har også fået adgang til private beskeder, hun udvekslede med sin nære ven Kwasi Kwarteng.

Storbritanniens tidligere premierminister Liz Truss' personlige telefon blev hacket af agenter, der mistænkes for at arbejde for den russiske præsident Vladimir Putin.Det skete mens hun var duenrigsminister, skriver The Mail on Sunday. 
Storbritanniens tidligere premierminister Liz Truss' personlige telefon blev hacket af agenter, der mistænkes for at arbejde for den russiske præsident Vladimir Putin.Det skete mens hun var duenrigsminister, skriver The Mail on Sunday.  Foto: TOLGA AKMEN
Vis mere

Avisen skriver også, at telefonen nu er blevet anbragt i et aflåst pengeskab et sikkert sted.

Hacket blev opdaget i sommers, mens Liz Truss var udenrigsminister, og altså før hun i en kort periode overtog titlen som premierminister fra Boris Johnson.

De hackede beskeder skal handle om kritik af netop Boris Johnson og diskussioner med andre landes udenrigsministre om mulige våbenforsendelser til Ukraine i forbindelse med krigen.

The Mail on Sunday har bedt om en kommentar fra den britiske regering, som dog ikke har noget at sige.

»Vi kommenterer ikke enkeltpersoners sikkerhedsordninger,« lyder det fra talsperson i regeringen til mediet.