Medie: Putin ser USA som svækket – kan lægge pres på Europa
CIAs direktør besøgte Rusland tidligere på ugen, og nu spekuleres der i, hvad formålet med rejsen var.

CIAs direktør besøgte Rusland tidligere på ugen, og nu spekuleres der i, hvad formålet med rejsen var.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener, at USA er svækket på grund af krigen i Iran.
Og det giver ham mulighed for at skride ind mod amerikanske interesser og amerikanske baser i Europa.
Det fortæller to unavngivne kilder med kendskab til sagen til avisen The Washington Post.
Vurderingen er baseret på en efterretningsrapport, der blev offentliggjort kort før CIA-direktør John Ratcliffes rejse til Moskva tidligere på ugen.
Under rejsen advarede han angiveligt russerne mod at angribe NATO-territorium.
USA har ikke givet nogen officiel forklaring på Ratcliffes rejse til Moskva.
Men The New York Times skriver fredag, at der ikke var tale om direkte advarsler, men snarere et ønske om at få Rusland med til forhandlingsbordet.
USAs præsident Donald Trump nedtonede torsdag bekymringerne for, at Putin ville beordre et angreb på amerikanske allierede i Europa.
»Han har ikke tænkt sig at angribe et NATO-territorium,« lød det fra Trump, der afviste at svare på spørgsmål om formålet med Ratcliffes rejse.