Prins Andrew smides ud af sin royale residens Royal Lodge, og samtidig mister han sin titel som prins.
Det skriver blandt andre BBC og Reuters.
Buckingham Palace har nu officielt meldt ud, at den tidligere prins fremover vil gå under navnet Andrew Mountbatten Windsor.
Samtidig er hans lejekontrakt med Royal Lodge blevet opsagt, så han er tvunget til at finde en anden privat bolig.
»Hans Majestæt har i dag indledt en formel proces for at fratage prins Andrew hans titel, rang og æresbevisninger,« lyder en udtalelse fra det britiske kongehus.
»Disse sanktioner anses for nødvendige, uanset at han fortsat benægter de anklager, der er rettet mod ham.«
Kongehuset sender samtidig tanker og medfølelse til ofrene »af alle former for misbrug«.
Ifølge BBC flytter Andrew nu til Sandringham-godset i Norfolk. Det vil blive finansieret privat af kong Charles, lyder det.
Den nye udmelding sker få uger efter, at Andrew, som er kongens bror, selv frasagde sig titlen som hertug af York.
Den seneste tid er historierne væltet frem om den skandaleombruste og nu tidligere prins. Senest med et 20 år gammelt billede af Andrew og seksualforbryderen Jeffrey Epstein, som du kan læse om HER.
Også den britiske premierminister Keir Starmer har blandet sig i sagen HER.
Og HER kan du læse, hvordan Andrews ekskone Sarah Ferguson har taget konsekvensen.
