Et skib er blevet bordet ud for Yemens kyst syd for byen Mukalla.
Det oplyser UKMTO, et maritimt informationscenter under det britiske forsvar, på sin hjemmeside.
Ifølge unavngivne kilder inden for maritim sikkerhed er der tale om et lille tankskib, der er blevet bordet af bevæbnede personer.
De første vurderinger tyder ifølge en af kilderne på, at hændelsen snarere har forbindelse til somalisk pirateri end til den iransk-allierede Houthi-milits i Yemen.
Det er ikke officielt bekræftet.
Den britiske maritime sikkerhedsgruppe Ambrey oplyser ligeledes til Reuters, at gerningspersonerne mistænkes for at være en del af en piratgruppe.
Del: