CNN: Falsk alarm i Pentagon
Myndighederne er ved at undersøge en hændelse i det amerikanske forsvarsministerium.

Myndighederne er ved at undersøge en hændelse i det amerikanske forsvarsministerium.

OPDATERING: Tidligt torsdag aften skriver CNN, på baggrund af to kilder, at der var tale om en falsk alarm i Pentagon, der tidligere på dagen blev delvist evakueret.
De ansatte i Pentagon er torsdag eftermiddag ved at blive evakueret.
Det skriver CNN.
Bygningerne, der huser aministrationen for USAs forsvarsministerium, er blevet lukket efter en hændelse, der angiveligt involverer farligt materiale.
Det oplyser redningstjenesten til mediet.
Politifolk i bygningen bærer gasmasker og fuldt kemisk beskyttelsesudstyr.
I en meddelelse fra Pentagons sikkerhedsteam stod der, ifølge CNN, at der er konstateret et »problem med luftkvaliteten«, og at der er behov for yderligere undersøgelser.
'Disse yderligere undersøgelser kan tage en til to timer. Beredskabsteams er på plads og klar til at yde hjælp til bygningens beboere, hvis det bliver nødvendigt. I vil muligvis se beredskabspersonale fra flere forskellige myndigheder samt forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i den indre gårdhave,' lyder det i meddelelsen.
Etagerne to til fem i gangene fire til syv i det vidtstrakte Pentagon-kompleks er blevet afspærret, siger kilder til mediet.
Opdateres...