Medie: Mette Frederiksen var rystet til tophemmeligt møde
Den tyske kansler, Friedrich Merz, spurgte til et topmøde i januar 2026 Mette Frederiksen ind til, om hun var o.k. Hun virkede rystet over Trumps Grønlandstrusler.

Den tyske kansler, Friedrich Merz, spurgte til et topmøde i januar 2026 Mette Frederiksen ind til, om hun var o.k. Hun virkede rystet over Trumps Grønlandstrusler.

Den danske statsminister Mette Frederiksen var angiveligt rystet på et tophemmeligt møde med 30 andre vestlige regeringschefer i januar 2026.
Så rystet, at den tyske kansler Friedrich Merz på et tidspunkt spurgte Mette Frederiksen, om hun var o.k.
Årsagen til mødet var Donald Trumps gentagne trusler om at indtage Grønland.
Det afslører en længere artikel i The Wall Street Journal, som beskriver, hvad der er foregået bag kulisserne blandt verdens statsledere under den tumultariske tid i Donald Trumps anden præsidentperiode, som nu har varet halvandet år.
Wall Street har rekonstrueret forløbet på baggrund af samtaler med flere af de tilstedeværende ledere, samtaler med rådgivere, notater og efterretningsrapporter.
De 30 vestlige regeringschefer holdt det hemmelige krisemøde for at drøfte, hvorvidt USA var en trussel for Europa, efter at Donald Trump havde skruet op for retorikken i forhold til en amerikansk overtagelse af Grønland.
Det var i begyndelsen af 2026, at Trump truede med brug af militær magt for at få fingre i Grønland, hvilket fik de røde lamper til at blinke i de europæiske hovedstæder. Herefter sendte det danske forsvar soldater til øen.
Det fremgår også af artiklen, at Donald Trumps interesse for Grønland i 2025 var den direkte årsag til, at Nato vedtog målet om at øge medlemslandenes forsvarsbudgetter fra to til fem procent af BNP.
Forslaget blev bragt på banen af Natos generalsekretær, Mark Rutte, i februar 2025. Trump var lige blevet indsat som præsident, og han forsøgte sig med en charmeoffensiv overfor grønlænderne. Blandt andet ved, at den amerikanske præsidents søn, Donald Trump Jr., besøgte øen og uddelte røde MAGA-kasketter.
Mark Rutte har haft succes med at tøjle den utilregnelige Trump, men er også blevet kritiseret for at lefle for præsidenten.

Formålet var at give Donald Trump en sejr, så han kom på andre tanker. De forsøgte sig først med 3,5 procent, men amerikanerne krævede fem procent, og derfor endte tallet også dér.
Det fremgår desuden, at en række statsledere, herunder Finlands præsident, Alexander Stubb, og Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, indledte en meget direkte kommunikation med Donald Trump. Blandt andet på sms, hvor de skrev med VERSALER, ligesom Donald Trump gør.
Trump endte med at få sine fem procent, og Nato-landene har hævet deres forsvarsbudgetter gevaldigt, efter i mange år at have levet fedt på ‘fredsdividenden’, hvor der ikke var risiko for krig, fordi Nato-landene var under USAs beskyttende vinger.
Tirsdag i denne uge mødes Nato-landene til det årlige topmøde i Tyrkiets hovedstad Ankara. Her kommer Donald Trump også.
Han skal blandt andet mødes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som også deltager som leder for et Nato-partnerland, ligesom der er planlagt et møde med Syriens præsident, Ahmad al-Sharaa, for at diskutere situationen i Mellemøsten.
Fra dansk side deltager statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og den nyudnævnte forsvarsminister Jeppe Bruus (S).