Den britiske Keir Starmer træder tilbage som parlamentsmedlem. 

Det afslører Camden New Journal.

Ifølge mediet forventes han at udløse et suppleringsvalg. Det sker, fordi han efterlader sig en tom plads i parlamentet.

Det øger udsigterne, at lederen af Det Grønne Parti, Zack Polanski, kan stille op til parlamentet.

Ifølge mediet har han informeret den lokale Labour-kreds om sin beslutning om at forlade parlamentet efter elleve år som repræsentant for valgkredsen i den sydlige del af bydelen.

»Det har været en enorm ære og et privilegium at repræsentere den bedste valgkreds i landet og at have overtaget fra Frank Dobson, som var et så fantastisk parlamentsmedlem for valgkredsen og medlem af den sidste Labour-regering,« fortæller han og uddyber: 

»Jeg vil nu fokusere på andre ting, og det vil være internationale anliggender, herunder forsvar, sikkerhed, handel og teknologi i en verden i hastig forandring.«

Allerede i sommer trak Kier Starmer sig som formand for Labour og premierminister i Storbritannien.