Iran har angiveligt haft friske – konkrete – planer om at dræbe Donald Trump.

Flere kilder fortæller til Wall Street Journal, at den israelske efterretningstjeneste for nylig skulle have opsnappet informationen og meddelt det til USA.

De iranske planer »indikerede«, at man ville gå direkte efter den amerikanske præsident.

 »Det er en opdagelse, der kan markere en eskalering i krigen mellem Washington og Iran,« som mediet skriver.

Nyheden om de mulige attentatplaner kan samtidig være forklaringen på en række begivenheder, der har fundet sted i de seneste dage.

At USA igen er begyndte at udføre omfattende angreb mod mål i Iran.

At Donald Trump, som B.T. beskrev torsdag, pludselig skiftede fly på vej hjem fra Nato-topmødet i Tyrkiet, hvilket skulle være sket på en anmodning fra sikkerhedstjenesten Secret Service.

Adspurgt til flyudskiftningen nedtonede den amerikanske præsident beslutningen, men han sagde faktisk også:

»De vil udrydde USAs leder, mig. Jeg er på enhver liste. Jeg så i morges, at jeg er på alle deres lister, og indtil videre har jeg vel været heldig, men det varer måske ikke så længe.«

Det Hvide Hus har ikke villet kommentere Wall Street Journals oplysninger, men man henviser i stedet til de udtalelser, som Donalds Trump selv er kommet med. Som herover.