Iran overvejer at angribe amerikanske militærbaser i Europa, hvis USAs præsident, Donald Trump, eskalerer krigen.

Det oplyser to kilder tæt på det iranske regime til Financial Times.

Kilderne fra det iranske regimes inderkreds fortæller, at militæret blandt andet har overvejet angreb mod sydøsteuropæiske lande som Bulgarien.

En af kilderne oplyser yderligere, at de har overvejet at angribe Cypern. 

Derudover overvejes angreb rettet mod undersøiske kabler i Hormuzstrædet angiveligt som modsvar på en eventuel eskalering.

Onsdag skrev Trump på det sociale medie, Truth Social, at der lige nu ikke foregår nogen planlagte forhandlinger mellem USA og Iran.

Samtidig har Den Iranske Revolutionsgarde og militærchefer har for nylig advaret om, at de vil gå længere end før, hvis konflikten med USA blusser op igen.

Der er amerikanske militære mål flere steder i Europa, men endnu ikke i Danmark.

Sidste år vedtog et stort flertal i Folketinget dog forsvarssamarbejdsaftalen med USA, der giver amerikanerne ret til at have militærbaser på dansk jord, udstationere soldater og opbevare militært materiel.