Medie: Har kostet dem milliarder – overgår markant tidligere melding
Tallet er ifølge Reuters 25 procent højere end forsvarsministeriets eget skøn fra juli.

Tallet er ifølge Reuters 25 procent højere end forsvarsministeriets eget skøn fra juli.

Den amerikanske krig mod Iran har været præget af store omkostninger.
Både for borgere verden over, som blandt andet har kunnet se energipriserne stige og stige, men også for USA selv, viser nye tal.
Nyhedsbureauet Reuters er nemlig kommet i besiddelse af data fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der viser, at det amerikanske militær indtil videre skal have brugt over 47 milliarder dollar på at føre krigen i Iran.
Det svarer til lidt mere end 315 milliarder danske kroner.
Tallet er ifølge Reuters 25 procent højere end forsvarsministeriets eget skøn fra juli.
Nyhedsbureauet oplyser, at man har rakt ud til Pentagon for en kommentar til sagen.
Men man har ikke fået et svar.

Reuters' oplysninger om de stigende omkostninger ved krigen i Iran, som brød ud den 28. februar, kommer, mens det amerikanske midtvejsvalg nærmer sig.
I den forbindelse har særligt republikanerne – med præsident Donald Trump i spidsen – mærket, at mange amerikanske vælgere har givet udtryk for utilfredshed med netop landets krig mod Iran og særligt de økonomiske konsekvenser, den har haft.
Flere steder står republikanske kandidater derfor til at gå tilbage eller tabe deres plads til en demokratisk kandidat.
Lige nu Republikanerne flertallet i Kongressens to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus.
Flere eksperter vurderer, at Demokraterne kan overtage flertallet i Repræsentanternes Hus, men det er mere usikkert, om det samme også kan ske i Senatet, hvor de demokratiske kandidater i så fald formentlig skal vinde sæder i delstater, der traditionelt har været meget republikanske.
B.T. følger det amerikanske midtvejsvalg, der afholdes 3. november.