Hun dukkede første gang frem i de russiske medier for fire år siden.

Nu er der endnu engang nyt om den unge kvinde, der omtales som værende Vladimir Putins hemmelige »elskovsbarn«.

Det er det ukrainske medie TSN, der har set nærmere på, hvad kvinden, som flere har sat i forbindelse med den russiske præsident, laver nu.

Der er endnu meget, der ikke vides om Luiza Rozova – som også er kendt som Elizaveta Krivonogikh. 

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her under et møde den 27. november. 
Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her under et møde den 27. november.  Foto: Turar Kazangapov/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den første omtale af hende var for fire år siden, da undersøgende journalister fra det uafhængige russiske medie Proekt begyndte at interessere sig for den dengang 17-årige piges mor.

For moderen, Svetlana Krivonogikh, er en af de rigeste kvinder i Rusland.

Før det var hun dog ifølge Proekt en almindelig borger, der arbejdede med rengøring og var et rimelig ukendt navn. Indtil hun – angiveligt – mødte den russiske præsident og ifølge forlydenderne blev hans elskerinde i slutningen af 90erne og starten af 00erne.

I artiklen hos Proekt blev Svetlana Krivonogikh også omtalt som en af »Putins bekendte«.

Her ses et udateret billede af den unge kvinde.
Her ses et udateret billede af den unge kvinde. Foto: Privatfoto
Vis mere

Derfra flyttede fokus sig fra kvinden og over til hendes datter.

For hendes fødselsattest angiver ifølge russiske medier, at hun kom til verden den 3. marts 2003, men den angiver angiveligt ikke navnet på hendes far.

Blot skal hendes mellemnavn være blevet oplyst: Vladimirovna. 

Noget, som formodes at være givet efter hendes far.

Det er blandt andet også det, der har fået spekulationerne til at florere: At Luiza Rozova skal være barn af Vladimir Putin.

Det er dog aldrig blevet bekræftet af nogen officielle kilder.

Det har dog ikke forhindret rygterne i at opstå – og holde ved.

Derfor er der stadig stor opmærksomhed omkring den nu 21-årige kvinde, som i det store hele forsvandt fra de sociale medier og fra offentligheden, før den fulde russiske invasion af Ukraine gik i gang i 2022.

Vladimir Putin er rygtedes at have flere hemmelige børn.
Vladimir Putin er rygtedes at have flere hemmelige børn. Foto: Mikhail Tereschenko/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er så nu, at det ukrainske medie TSN kan berette om, hvad hun – efter sigende – siden har lavet.

I artiklen lyder det, at hun blandt andet skal have læst på en privat uddannelsesinstitutionen i Paris, ICART, nærmere bestemt på et fakultetet for kunst- og kulturledelse.

Om hun stadig er studerende der, er uklart.

Det er ikke det eneste nye, som TSN kan oplyse. For mediet hævder videre, at både mor og datter nu går under efternavnet Rudnova.

»Efter omfattende research fandt TSN ud af, at Elizaveta havde ændret sit efternavn til Rudnova og angiveligt taget efternavnet på Oleg Rudnov, en nær Putin-allieret, som engang arrangerede luksuriøse ejendomshandler,« lyder det i artiklen.

Derudover forlyder det, at den unge kvinde skal gå under navnet Elizaveta Olegovna Rudnova.

Oleg Rudnov, som hun dermed efter sigende nu skal være opkaldt efter, menes at have været en af Vladimir Putins nære fortrolige. 

Rudnov, som var direktør for tv-kanal 5 i Skt. Petersborg, døde selv i 2015.

Selvom spekulationerne er mange om den unge kvinde, er det altså ikke bekræftet, at hun er datter af Vladimir Putin.

Officielt har den russiske præsident to døtre – Katerina og Maria – med ekshustruen Ljudmila Putina, som han blev skilt fra i 2013.

Vladimir Putin ses her med Alina Kabajeva i 2004.
Vladimir Putin ses her med Alina Kabajeva i 2004. Foto: Itar-Tass/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Derudover har der også floreret omfattende forlydender om, at han længe skal have haft et forhold med den tidligere gymnast Alina Kabajeva.

Noget, som heller ikke er officielt bekræftet.

Ifølge forlydender skal de to også have fået flere børn sammen. Men det er – ligeledes – heller ikke blevet bekræftet.