Et skyderi skal natten til mandag have fundet sted på en natklub i ferieparadiset Marbella.

Til VG bekræfter det lokale politi, at fem personer skal være kommet til skade, efter der blev affyret skud i den populære spanske ferieby.

Derudover er det endnu småt med oplysninger i sagen.

Ifølge politiet er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om nationaliten på de fem tilskadekomne.

VED DU NOGET OM SAGEN? SÅ SKRIV TIL B.T. PÅ 1929@BT.DK.

Flere videoer, der skal være fra hændelsen, viser folk ligge på jorden.

Ifølge det spanske medie El Confidencial har man tilbageholdt en formodet gerningsmand. Han skal - ifølge mediet - ligge indlagt på hospitalet.

Hændelsen skal have fundet sted omkring klokken 01.10 lokal tid.

Skyderiet skal efter sigende været opstået i kølvandet på et slagsmål og skænderi - men det er ikke bekræftet af myndighederne på nuværende tidspunkt.

Den sydafrikanske DJ 'Black Coffee' - der lyder det borgerlige navn Nkosinathi Innocent Maphumul, spillede på natklubben natten til mandag.

På Instagram, hvor han har mere end tre millioner følgere, har han efterfølgende skrevet:

»Håber, alle kom sikkert hjem.«

Marbella er en eftertragtet ferieby, der især er kendt for sit ude- og natteliv.

B.T. følger sagen.