Medie: Europas mest eftersøgte mand anholdt
Namdar er en af topfolkene i det kriminelle netværk Foxtrot.

Namdar er en af topfolkene i det kriminelle netværk Foxtrot.

Han er blevet kaldt 'Europas mest eftersøgte mand.'
Men nu er 21-årige Ali Namdar blevet anholdt af Interpol i Marokko efter en anmodning fra svensk politi.
Det skriver SVT.
Namdar er en af topfolkene i det kriminelle netværk Foxtrot, som de seneste år har hærget i Sverige.
Den 21-årige har været internationalt eftersøgt af Interpol. Namdar har haft en såkaldt »rød advarsel« – og var øverst på Interpols liste.
Svensk politi har eftersøgt Ali Namdar for drabsforsøg. Han er forbundet med Foxtrot og ses som en af netværkets voldelige anstiftere.
Ifølge SVT News oplysninger er den 21-årige mistænkt for blandt andet voldelige handlinger i Borås, Uddevalla og Katrineholm.
Ali Namdar er blevet varetægtsfængslet i sit fravær af fem forskellige domstole i Sverige.
Han blev anholdt onsdag i kystbyen Tanger med falske identitetspapirer på sig.