Hele Rigsfællesskabet var på den anden ende, da USAs præsident, Donald Trump, gjorde krav på at overtage Grønland og ikke afviste brugen af militær magt.

Grønlandskrisen gav også genlyd langt uden for de danske grænser – og det har nu angiveligt ført til diskussioner om noget hidtil uhørt og utænkeligt:

Om Europas væbnede styrker skal indlede et alternativt forsvarssamarbejde helt uden USAs deltagelse. 

»Vi indså, at vi har brug for en plan B,« hævder en svensk embedsmand til The Economist.

Ifølge Expressen tilføjer embedsmanden, at netop Grønlandskrisen blev et 'wakeupcall' for de europæiske Nato-lande, idet den amerikanske præsident reelt truede et andet medlem af forsvarsalliancen – Danmark.

Før kampen om Grønlands fremtid blev forsidestof verden over, havde Donald Trump flere gange verbalt angrebet de europæiske Nato-lande for ikke at investere nok i deres forsvar.

På det seneste er han gået skridtet videre.

5.000 amerikanske soldater bliver kaldt tilbage fra Tyskland, og tirsdag oplyste det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, at USA vil reducere antallet af amerikanske kampbrigader i Europa fra fire til tre.

Også en planlagt midlertidig udstationering af amerikanske styrker i Polen udsættes.

Det sker, efter at Trump har kritiseret de europæiske Nato-lande for manglende støtte i krigen mod Iran.

Ifølge The Economists oplysninger har det skabt yderligere frygt i flere europæiske Nato-lande.

En frygt for, at USA under Trump kunne finde på at blokere for aktiveringen af Natos berømte artikel 5, også kendt som musketereden, i tilfældet af at et af forsvarsalliancens andre medlemmer skulle blive angrebet.

Det kræver enstemmighed blandt alle Nato-lande at aktivere artikel 5 – der tilsiger, at alle medlemslande skal komme det angrebne land til undsætning.

Hidtil har den europæiske bekymring ellers primært gået på, om USA ville møde op eller ej, hvis den berømte musketered blev aktiveret – og om Natos artikel 5 reelt har mistet sin afskrækkende effekt netop på grund af denne tvivl.

Flere embedsmænd hævder ifølge Expressen til The Economist, at et eventuelt europæisk forsvarssamarbejde ville skulle fungere uden amerikanske kommandosystemer, militær støtte fra USA og amerikanske efterretninger.

Det fremgår ikke, hvordan et sådant europæisk forsvarssamarbejde som alternativ til Nato i praksis skulle fungere, men hjørnestenen i det skulle angiveligt være de nordiske lande, de baltiske lande og Polen med støtte fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

Embedsmændene udtaler sig anonymt om sagen til The Economist. Det sker angiveligt af frygt for, at alene diskussionen om et alternativt forsvarssamarbejde vil give næring til splittelsen i Nato-alliancen.

Forberedelserne af det påståede alternative forsvarssamarbejde er ikke blevet bekræftet fra officiel side.