Medie: Barn vidne til dobbeltdrab
To personer blev dræbt, og én person blev alvorligt såret.

To personer blev dræbt, og én person blev alvorligt såret.

Et skolebarn så søndag morgen noget, som ingen skal se.
Det skriver NRK.
Søndag morgen stod 14 personer samlet uden for en gård i Halden i det sydøstlige Norge for at forberede årets elgjagt.
Jagtgruppen fik tildelt deres poster, da en mand i 20-års-alderen dukkede op med et ladt jagtvåben.
Der blev affyret flere skud. To personer blev dræbt, og én person blev alvorligt såret.
Ifølge mediets oplysninger var et barn med sin far på jagt og var derfor vidne til tragedien.
De dræbte var en far og en søn.
Faderen er i 70erne, mens sønnen er i 40erne.
Den sigtede mand i 20-års-alderen er ud over to drab sigtet for drabsforsøg på en eller flere personer.