De amerikanske myndigheder har onsdag aften udsendt en advarsel om en mulig national terrortrussel.
Det er Homeland Security, som har udsendt en terroradvarsel, der advarede om risikoen for vold fra mennesker, der er motiveret af anti-regeringsstemningen efter præsident Joe Bidens valg.
Det skriver det amerikanske medie AP.
Homeland Security giver ikke navnet på ikke en specifik trussel, men pegede på 'et øget trusselmiljø i hele USA', som de mener vil fortsætte i de kommende uger efter Joe Biden tiltrådte som ny amerikansk præsident.
Homeland Security fortæller også, at de har konsulteret myndigheder og efterretningsbureauer, inden de udsendte advarslen om muligheden for national voldelig ekstremisme.
»Ny information antyder, at nogle ideologisk motiveret voldelige ekstremister med modstand mod den statslige myndighed og den præsidentielle indsættelse, samt andre punkter, der er opstået af falske narrativer, kan ende med at tilskynde eller begå vold,« står der i advarslen.
Med advarslen træder Biden-administrationen effektivt ind i den politisk ladede debat om, hvordan man beskriver eller karakteriserer handlinger, der er motiveret af politisk ideologi.
Du kan læse selve advarslen her.