På tre måneder har han tabt omtrent 670 milliarder kroner, men nedturen stopper ikke der for tech-giganten Elon Musk. 

Siden Donald Trump blev genindsat som USAs præsident, har Elon Musk stået ved hans side – og det kommer altså med konsekvenser. 

Det skriver CNN, og kalder det en eksplosion, der er i gang med at ske omkring Elon Musk.

Det seneste døgn har han således tabt 135 millioner kroner i et væddemål om pro-Trump-kandidaten til Wisconsins højesteret. Tesla kan rapportere sit største salgsfald nogensinde – et fald på 13 procent i første kvartal af året. 

Og hertil har en rapport i mediet Politico, citeret kilder tæt på Donald Trumps administration for, at Tesla-ejeren ikke længere er velkommen i Det Hvide Hus. 

En rapport, der senere er blevet kaldt »skrald« af Det Hvide Hus, hvor Elon Musk kaldte den »fake news«, skriver mediet. 

Ikke desto mindre bekræftede Trump administrationen, at Elon Musk forventes at stoppe sit arbejde for præsidenten i slutningen af maj eller juni – når hans 130 dage som ansat også slutter. 

Selvom Elon Musk stadig er verdens rigeste menneske, har han alligevel mistet en fjerdedel af sin samlede værdi siden januar, hvor Tesla-aktierne først styrtdykkede.