Medie: 99 danske statsborgere i Israels hær
Det viser papirer, som optræder i dokumentar.

Det viser papirer, som optræder i dokumentar.

Lige knap 100 danske statsborgere er angiveligt en del af israelsk militær.
Det fremgår af en ny svensk dokumentar fra SVT.
Her har man besøgt det britiske undersøgende medie Declassified UK, der har fået tal fra selve Israels militær, IDF, på antallet af soldater med dobbelt statsborgerskab.
Og i de tal kan man se, at der er helt præcist 99 styk, som altså også skulle have dansk statsborgerskab.
»Det er vigtigt, at folk rundt omkring i verden får at vide, hvad der foregår,« siger John McEvoy fra Declassified UK til SVT.
Videre skulle det fremgå af papirerne, som bliver vist frem i tv-udsendelsen, at der tilsyneladende i alt er lige knap 350 skandinaver repræsenteret i Israels militær.
Foruden de 99 danskere skulle der være tale om 150 svenskere, 35 nordmænd og 62 finner.
Af dokumentaren fremgår det også, at der angiveligt er titusindvis personer med dobbelt statsborgerskab, der er en del af Israels militær og derfor kan have været med i de seneste års kritiserede indsats i Gaza.