850 personer er tvunget til at forlade Ikeas holdingselskab Inter IKEA Group.

Det skriver det svenske medie Dagens Industri

Det er tredje gang på mindre end to måneder, at Ikea har skåret i medarbejderstaben.  

I alt 2.000 job hænger nu løst i møbelgiganten, hvoraf mere end halvdelen er i Sverige, lyder det.

Til sommer vil lidt over 600 medarbejdere blive afskediget, efterfulgt af yderligere 250 efter sommeren.

Baggrunden for besparelserne er, at møbelgiganten har haft nogle hårde år siden pandemien.

Inter IKEA har omkring 25.000 ansatte.