Omkring 20.000 søfolk skal være strandet til søs.
Og det skal de have været, siden Hormuzstrædet effektivt blev lukket ned, skriver CNN.
»Det var ret intenst,« siger kaptajn Samanth, der var fanget til havs i tre uger, til mediet og tilføjer:
»I første omgang var besætningen i en form for choktilstand, fordi det var så konkret. Vi kunne se ting, der fløj over hovedet på os.«
Kaptajnen og resten af besætningen er nu i sikkerhed, lyder det videre.
Mediet skriver, at flere tusinde skibe er fanget i strædet, hvor droner og missiler flyver over.
Videre lyder det, at mindst syv personer har mistet livet til havs.
Senest har Thailand fået tilladelse til at sejle gennem Hormuzstrædet med olieskibe.
Det sagde Thailands premierminister, Anutin Charnvirakul, på et pressemøde tidligere lørdag.
»Der er indgået en aftale om at tillade thailandske olietankskibe at sejle sikkert gennem Hormuzstrædet,« sagde han.
Han uddybede, at det vil dæmpe bekymringer om import af brændstof.
B.T. følger udviklingen i krigen i Mellemøsten minut for minut. Du kan læse mere i livebloggen HER.
