En teenagedreng er mandag aften blevet skudt i svenske Södertälje.

En 14-årig pige er blevet anholdt for at have affyret skud.

Det skriver Aftonbladet.

Skyderiet skulle have fundet sted ved en skole.

Politiet er talstærkt til stede.

Til mediet siger det lokale politis pressetalsmand, Robert Sennerdahl:

»Vi har oplysninger om, at der er blevet hørt skud. Vi har iværksat en indsats på stedet og efterforsker en formodet grov forbrydelse.«

Politiet har lidt senere bekræftet, at en person er blevet ramt af skud. Han er blevet ført til sygehuset med ambulance, men hans tilstand er ukendt. 

Ifølge Aftonbladet er en 14-årig pige blevet anholdt. Hun skulle være set løbe fra stedet og bar angiveligt et våben.

Pigen var på flugt fra et behandlingshjem, da skyderiet fandt sted.