En søjle af røg står i øjeblikket ud af et højhus i Madrid. 

Det skyldes en eksplosion inde i bygningen, skriver det spanske medie El Pais.

De personer, som befandt sig inde i højhuset, er blevet evakueret – ingen er kommet til skade, lyder den første melding. 

Ifølge mediet er flere brandmandskaber blevet sendt til stedet for at bekæmpe røgen, som allerede skulle være under kontrol.

Eksplosionen fandt sted på en mellemliggende etage i den 49-etagers bygning.

Det er ikke første gang, at det såkaldte Torre Moeve står i brand. Så sent som december 2025 havde man i bygningen også en brandhændelse. 

Bygningen er den næsthøjeste skyskraber i Spanien med 45 etager og har højde på 248 meter. Den har været ejet af erhvervsmanden Amancio Ortega siden 2016.