En kæmpebrand ødelagde mandag aften en kirke i Burlington County i New Jersey.

Flammerne brød ud omkring klokken seks om aftenen, og branden endte med totalt at ødelægge kirken, Fountain of Life Center, der var bygget af træ.

Myndigheder fortæller at nogle børn spillede basketball nær enden på kirken, da de opdagede røgen.

Det varede ikke længe for bygningen i Florence County var helt omsluttet af flammer. Det skriver tv-stationen WPVI i Philadelphia.

Det er brand overalt i den store kirke i New Jersey i USA.
Det er brand overalt i den store kirke i New Jersey i USA. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Der var flere end 150 brandmænd til stede fra hele New Jersey og Pennsylvania. De hjalp til med at forsøge at forhindre branden i at sprede sig yderligere.

Umiddelbart blev der ikke rapporteret om nog, der var kommet til skade under branden.

Branden var tilsyneladende under kontrol klokken 23 mandag aften, men brandfolk fortsatte med at slukke de småbrande, der dukkede op i løbet af natten til tirsdag.

»Det er bare så tragisk. Hele mit liv og fællesskabet her betyder virkeligt alt for mig,« siger pastoren Matthew Boudwin.

Kirken udbrændte totalt på bare fem timer.
Kirken udbrændte totalt på bare fem timer. Foto: Affotograferet fra video
Vis mere

Kirkens egne folk planlægger at holde næste søndags gudstjeneste et sted i området, der ikke blev ramt af branden. Skolen, der ligger ved siden af, blev heller ikke ramt.

»Selvom bygningen ikke kunne reddes, så har de gjort hvad de kunne for at redde vore skolebygning. Den hænger ellers sammen med kirken,« sagde den ledende pastor Russ Hodgins.