Masseslagsmål i kilometers højde: Fly måtte nødlande
Voldsomme scener udspillede sig på Easyjet-flyet EZY3352 tirsdag aften.

Voldsomme scener udspillede sig på Easyjet-flyet EZY3352 tirsdag aften.

Der opstod tumult på et Easyjet-fly med kurs mod Liverpool, England tirsdag aften.
Ikke mindre end ti personer var endt i et slagsmål, der var så voldsomt, at flyet måtte vende om og lande i den lufthavn på Tenerife, det netop var lettet fra.
Det skriver det britiske medie The Sun.
I alt nåede flyet at være i luften i lidt over en time, før det måtte nødlande.
Tilbage på landingsbanen på den spanske ferieø blev de mødt af politiet.
En talsmand fra Easyjet bekræfter forløbet overfor The Sun og fortæller, at flyet kunne fortsætte mod sin destination efter nødlandingen.
Også de spanske lufttrafiksmyndigheder udtaler:
»En gruppe på omkring 10 passagerer havde startet et slagsmål om bord, og kaptajnen besluttede at vende om på grund af den fare, dette udgjorde for flyets sikkerhed.«
Det er endnu ikke oplyst, hvorvidt personer er anholdt eller hvilke nationaliteter de involverede i slagsmålet har.
Episoden sker i en periode, hvor flypassagerer, der ikke opfører sig ordentligt, stiger i takt med ferietrafikken.
Det kan du læse mere om HER.