»Vi kan bekræfte, at gerningsmanden var en tidligere medarbejder i virksomheden.«

Sådan lyder beskeden fra FedEx's -talsperson Jim Masilak, skriver CNN.

Helt præcist drejer det sig om 19-årige Brandon Hole, siger politichefen hos Indianapolis Police.

»FedEx har oplyst, at Hr. Hole var en tidligere medarbejder i virksomheden. Han arbejdede i virksomheden indtil 2020,« siger politichefen.

Det betyder også, at myndighederne kan arbejde videre med at finde frem til et motiv bag skudepisoden.

Den 19-årige Brandon Hole gik 15. april amok på en parkeringsplads foran en FedEx-bygning i Indianapolis i USA. Her skød og dræbte han fire personer, hvorefter han fortsatte ind i bygningen og dræbte yderligere fire personer. Mindst 60 personer blev såret.

Efterfølgende valgte Brandon Hole at tage sit eget liv. Hvem han var, er først blevet afsløret nu, men det siges, at det føderale- og lokale politi var blevet advaret mod ham inden skudepisoden.

En i den 19-åriges familie kontaktede nemlig myndighederne for at advare imod manden.

Han skulle op til skudepisoden have haft en bekymrende og voldelig adfærd. Det oplyser tre retspersoner til CNN.

Det vides ikke, hvornår myndighederne blev opmærksomme på Brandon Hole, men de fulgte op på henvendelsen. Da man ikke fandt nok beviser mod ham, lukkede FBI sagen.

FBI hjælper det lokale politi, Indianapolis Metro Police Department, med at gennemsøge Brandon Holes hjem.