Siden den 8. januar har Marjan Ganjjou været klistret til sin telefon.
Hver gang den ligger ved siden af hende, tjekker hun den. Igen og igen. Stilheden fra familien føles ildevarslende tung.
På en hel måned har familien kun to gange formået at bryde igennem – i korte opkald på under ét minut – blot for at fortælle, at de stadig er i live.
»Jeg har en følelse af, at der foregår en krig inde i mit hoved. Det er en ekstremt tung følelse at gå rundt med,« fortæller 56-årige Marjan.
Dansk-iranske Marjan Ganjjou har boet i Danmark, siden hun var 18 år. Men næsten hele hendes familie bor i Iran. Forældre, søstre, barndomsveninder og kusiner.
Mens verdens opmærksomhed længe har været rettet mod USA og den politiske uro i Vesten, har situationen i Iran udviklet sig dramatisk.
I december brød en ny bølge af demonstrationer ud som følge af landets alvorlige økonomiske krise. Men hurtigt tippede vreden over i en bred kritik af styret.
Det iranske regimes svar har været benhårdt. Soldater har skudt efter demonstranters hoveder og øjne, mens familier desperat har ledt efter pårørende blandt bunker af ligposer.
Særligt begivenhederne den 8. og 9. januar bliver af flere beskrevet som en massakre.
Det amerikanske magasin Time vurderer, at myndighederne kan have dræbt op mod 30.000 iranere de dage.
Samtidig har USAs præsident, Donald Trump, truet Iran med nye angreb, hvis landet ikke indstiller udviklingen af sit atomprogram.
Kombinationen af volden – og et internet, der er lukket ned – har sat Marjan og tusindvis af andre iranere i udlandet i en næsten uudholdelig situation.
»Denne gang er det gået op for mig, hvor beskidt regimet er. Det er nærmest holocaust. Det er virkelig hjerteløst,« siger hun.
De seneste uger har hendes mor to gange ringet fra Iran på en dårlig telefonforbindelse. Internettet er slukket, WhatsApp virker ikke, og Marjan kan ikke selv kontakte familien.
Hun må vente – og håbe – på, at de ringer.
»Jeg kan aldrig holde fri fra det. Frygten, nyhederne, uroen. Men man skal jo stadig fungere og passe sit arbejde. Men det føles som at leve i to vidt forskellige verdener på samme tid,« siger hun.
Iran har flere gange de seneste år været ramt af store protestbølger, og internettet er tidligere blevet lukket ned. Det har Marjan prøvet før.
Alligevel føles det anderledes denne gang.
»Jeg er chokeret over, hvor brutalt det er. Hver gang tænker man, at det ikke kan blive værre, og alligevel bliver det dét,« siger hun.
»Det er som en kobraslange med et kæmpe hoved. Man kan ikke kappe det af, uanset hvad man gør.«
Samtidig oplever hun, at mange slet ikke forstår, hvad der foregår i Iran.
»Det er underprioriteret og underdækket. Jeg kan godt mærke, at min lunte er blevet kortere, når folk taler om ét dødsfald i USA, mens tusindvis bliver dræbt i Iran. Men folk kan jo ikke gøre for det,« siger hun.
Torsdag i sidste uge blev EUs udenrigsministre enige om at sætte Irans revolutionsgarde på EUs terrorliste.
Iran har svaret igen med trusler om modangreb, hvis USA gør alvor af sine militære udmeldinger.
Du kan følge den nyeste udvikling i verdenssituationen i B.T.’s liveblog HER.