En amerikansk marinesoldat er blevet anholdt og sigtet for at have kidnappet en 12-årige pige. 

Det skriver flere amerikanske medier på baggrund af oplysninger fra FBI.

Historien er blandt andet gengivet i The New York Post

I følge anklagen skulle soldaten have bortført pigen med det formål at misbruge hende seksuelt.

Soldaten, som er navngivet i flere af de amerikanske medier, holder normalt til på militærbasen Camp Lejeune i North Carolina. 

Ifølge FBI fløj han i sidste uge fra North Carolina til Chicago, hvor han mødte pigen i en park.

Derfra tog han hende med på et hotel, hvor de overnattede, inden turen gik med bus til Durham.

Det var pigens bedstemor, der meldte hende savnet. 

FBI oplyser også, at pigen blev »reddet i sikkerhed,« da hun og soldaten ankom til Durham. 

Soldaten bliver nu anklaget for tre forhold, som handler om at have lokket og transporteret en mindreårig på tværs af statsgrænser med henblik på en ulovlig seksuel handling.