Foråret har meldt sin ankomst og de ferieglade turister strømmer i øjeblikket til deres favoritdestinationer.

Men særligt én populær ø beretter om rædderlige tilstande på deres strande på grund af overturisme og sociale medier.

Malta er kendt for sit krystalklare vand og sine smukke stande, men i takt med, at stedet er blevet populært – særligt på sociale medier – er tilstandene på Malta og øen Comino ifølge flere gæster fuldstændigt ødelagte.

Det skriver Dagbladet på baggrund af kilder, som BBC har talt med.

Én af dem er Colin Blackhouse, der har besøgt øen siden 80erne.

»Dengang kunne man have det hele for sig selv. Desværre har jeg med egne øjne set, hvordan øen er blevet ødelagt gennem årtier. Jeg forstår ikke, hvorfor folk gider at bekymre sig længere,« siger han.

Gæsten understreger, at foråret er en fantastisk tid at besøge øen, men at det om sommeren er »helvede på jord.«

Nu svarer øen Comino igen:

Den vil nemlig halvere antallet af daglige besøgende fra 10.000 mennesker til 5.000 mennesker og begrænse hvor mange både, der lægger til kaj.