I 2015 blev den kåret til verdens værste by at køre bil i, og den lider af nærmest uendelig myldretid. Filippinernes hovedstad, Manila, er et helvede at komme frem i.

Nu kritiseres den filippinske præsidents talsmand for at afvise bilisternes bekymringer i Manila.

Tog, der bryder sammen, og en stadig værre trafik på vejene har fået borgerne til at stejle.

Men Salvador Panelo – præsident Rodrigo Dutertes talsmand – har fortalt dem, at hvis de ønsker at komme frem i tide, så skal de bare starte tidligere!

Ambulancefolk kæmper med at holde tilbage i myldretidstratikken i Manila.
Ambulancefolk kæmper med at holde tilbage i myldretidstratikken i Manila. NOEL CELIS

Det har fået mange af de totalt frustrerede borgere til at beskylde Panelo for af være 'ude af trit med realiteterne'.

Det tog for eksempel tre timer at komme i skole, fortæller en person til BBC.

Heller ikke præsident Duderte går ram forbi. Hans regering har for nylig købt et tidligere militærfly af USA for 270 millioner kroner – til præsidentens private brug.

'Manilas trafik bliver værre og værre, og de belønner sig selv med et jetfly. Det er ufatteligt,' står der i et tweet.

Bilisterne holder i kø – både den ene og den anden vej i Manila.
Bilisterne holder i kø – både den ene og den anden vej i Manila. NOEL CELIS

Manila er et af verdens mest befolkede områder med en befolkning på over 12 millioner. Men det rører tilsyneladende ikke Salvador Panelo.

»Hvad mener de med transportkrise? Jeg kan kun få øje på trafik,« bliver han citeret for i de lokale medier.

»Der er transportmuligheder, vi får alle sammen transport. Folk kommer, hvor de skal hen.

Der er en løsning her: Hvis du vil ankomme tidligt til dit mål, så skal du tage af sted tidligere.«

De såkaldte jeepneys er populære i Manila.
De såkaldte jeepneys er populære i Manila. NOEL CELIS

Hans kommentarer blev ikke godt modtaget.

Der faldt stærke ord på Facebook fra diverse transportaktivister. En skrev således: »Han ved intet om vores fordømte transportproblemer.«

Salvador Panelo har imellemtiden lovet at tage problemerne med trafikken i hovedstaden Manila med sig til præsidentpaladset nu på fredag.