Forvirring i forbindelse med videooptagelser fra skoleskyderiet i Florida lod gerningsmanden gå rundt efter massakren - uden at blive antastet - i mindst 20 minutter.

Politiet stolede nemlig på de videooptagelser, de fik at se fra skyderiet på Valentinsdag, som efterlod 17 døde mennesker på skolens område. Det skriver nypost.com.

Men uden at politiet vidste det, var videooptagelserne 20 minutter forsinkede, så betjentene troede, at den bevæbnede Nikolas Cruz stadig var på skolen. I virkeligheden havde han forladt den.

»Han gik fra 2. sal til 1. sal... De følger ham på kameraet,« kan man høre en betjent sige på radiotransmissionen, som er blevet aflyttet af avisen Sun Sentinel.

»Vi er på 1. sal, vi kan ikke se ham,« siger en anden politibetjent.

Politiet brugte 26 minnutter på at lede efter Nikolas Cruz, før de til sidst indså, af han ikke var på Marjory Stoneman Douglas High School mere, lyder konklusionen fra avisen Sentinel.

Det lykkedes den 19-årige at slippe ud, uden at blive genkendt, efter 10 minutters skyderi. Takket være den 20 minutters forsinkelse af optagelserne af skolens videokameraer.

»Der er omkring 20 minutters forsinkelse. De følger ham på videoen, på kameraet.« kan man høre en betjent sige på radioen, efter de har indset deres fejl.

»De har set ham forlade bygningen, han løber sydpå.«

Nikolas Cruz er blevet filmet, mens han smider sit gevær fra sig inde på skolen og han flygter kl. 14.28 onsdag den 14. februar. Det lykkedes ikke betjente at fange ham før en time senere.

Politichefen Tony Pustizzi fra Coral Springs bekræfter, at videooptagelserne, som politiet fik, var 'forsinket med 20 minutter og ingen fortalte os om det.«

»Det gjorde det sværere for os at identificere, hvem han var,« fortalte han avisen Sentinel.

»En ville sige 'han er på 1. sal' og så fik vi at vide fra en anden betjent på den sal: 'Vi er på 1. sal og vi kan ikke se ham.' Det var på det tidspunkt, at vi fandt ud af, at der var en forsinkelse på videoen.«