Mand var hovedmistænkt i folkedrab i Rwanda: Nu er han død
En central aktør i den grufulde folkemord i Rwanda er død.

En central aktør i den grufulde folkemord i Rwanda er død.

Felicien Kabuga er blevet beskyldt for at have medvirket til at finansiere folkedrabet i Rwanda i 1994.
Lørdag er han død i en alder af 93 år, skriver Reuters.
Den aldrende forretningsmand blev efter mere en to årtier på flugt anholdt i 2020 i den franske hovedstad, Paris.
Tre år senere fastslog en domstol, at hans dårlige helbred forhindrede ham i at gennemføre en retssag. Ifølge medier led Felicien Kabuga af demens og var ligeledes blevet erklæret for syg til at blive udleveret til Rwanda.
Den tidligere radiostationsindehaver var blandt de sidste flygtninge, som blev eftersøgt i forbindelse med folkemordet, hvor ekstremistiske hutu'er dræbte mere end 800.000 tutsier og moderate hutu'er på 100 dage.
Ifølge anklagemyndigheden skulle Felicien Kabuga have brugt sin radiostation Radio Television Libre des Mille Collines til at fremme hadefuld tale og bidrage til at bevæbne etniske hutumilitser.
Ifølge mediet er der nu anmodet om en redegørelse for omstændighederne af den 93-åriges død.