Du kender det måske selv.

Du føler, du er i din gode ret til at være indigneret i trafikken.

En eller anden, efter dit synspunkt, idiot ænser dig ikke og kommer lidt for tæt på dig med sin bil i det, du skal gå over vejen.

Derfor vælger du at nedstirre vedkommende på hele din tur over vejen, men det kan give bagslag.

Det dokumenterer New York Post i en video på deres site, der er optaget af et kamera i forruden på bilen.

Her vises en mand fra Ontario, Canada, der nedstirrer en bilist, da han krydser vejen til fods.

Efter at have krydset vejen med blikket stift rettet mod bilens fører, går manden direkte ind i en stor pæl på fortovet med ansigtet først.

Videoen er lagt ud på.youtube af kanalen: RP&BD Driving School.