Dagen efter befolkningen i den amerikanske havneby San Diego blev beordret til at bære masker i offentligheden på grund af corona, valgte en mand at udnytte situationen på en lidt speciel måde.

Han så nemlig sit snit til at iføre sig sin Ku Klux Klan-hætte. Det skriver New York Post.

En beklædning mange tager afstand til, fordi broderskabet opfordrede til vold og drab mod afroamerikanerne.

Men selvom klanen blev forbudt i 1871, holdt manden i San Diego sig ikke tilbage med sit racistiske synspunkt.

KKK-hætten faldt heller ikke i god jord ved butikkens ansatte.

En ekspedient bad flere gange manden om at fjerne maskeringen eller forlade butikken.

Men han hørte ikke efter. Her måtte butikschefen tage over og gentage, at manden skulle gå eller tage hætten af. Det virkede.

Manden tog hætten af, betalte for sine vare og forlod butikken.

Meslissa Hill, butikschef i Vom Supermarked, hvor hændelsen fandt sted, tager stærkt afstand til en sådan adfærd.

»Værdighed og respekt er vores højeste prioriteter, og vi arbejder hårdt for, at alle lever op til de standarder - også vores kunder,« siger hun.

Billedet er siden hændelsen gået verden rundt via sociale medier som Facebook og Reddit.