Mand dræbt af lygtepæl på Mallorca
En svensk mand i 30'erne mistede livet, kort efter at han og kæresten var steget ud af en bus på ferieøen.

En svensk mand i 30'erne mistede livet, kort efter at han og kæresten var steget ud af en bus på ferieøen.

En svensk mand i 30'erne er omkommet i en voldsom ulykke på Mallorca.
Manden og hans kæreste var mandag eftermiddag netop steget ud af en bus i Valldemossa, da det ulyksalig skete.
Det skriver Expressen.
Bussen væltede nemlig en lygtepæl, som faldt ned og ramte svenskeren, som ifølge spanske medier døde på stedet.
En kvinde i 40'erne, der bor på Mallorca, blev også ramt og fik en skade på brystet.
Det svenske udenrigsministerium bekræfter dødsfaldet overfor mediet og oplyser, at mandens pårørende er underrettet.
Buslinjen mellem Palma og Valldemossa er indtil videre blevet indstillet efter ulykken.