Onsdag 6. januar blev kongressen i USA stormet af hundredvis af Trump-tilhængere.
Og nu er en af de mange ‘stormere’ blev arresteret af politiet torsdag 22. april - godt tre måneder efter 'stormen' fandt sted.
Manden hedder Robert Chapman, og han blev afsløret via datingappen Bumble, hvor han skrev til et 'match': 'Jeg har været med til at storme kongressen,' skriver CNN.
Personen, som han chattede med på datingappen, skrev efterfølgende, at han/hun ikke syntes, de var et match alligevel.
Ifølge retsdokumenterne skrev Robert Chapman til personen i Bumble en uge efter stormningen på kongressen.
Bumblebrugeren tog hurtigt fat i FBI efter, at Robert Chapman havde afsløret, at han havde været med til urolighederne 6. januar, hvor i alt fem personer mistede livet.
Politiet brugte Chapmans profilbillede på Bumble, hvor de via optagelser fra 6. januar kunne bekræfte, at det var samme mand, det skriver Dagbladet i Norge.
Derudover har Chapman også været meget aktiv på Facebook, dog med dæknavnet Erick i stedet for Chapman, hvor han blandt andet har skrevet: ‘Jeg er fucking inde i Kongressen’
Robert Chapman er blevet sigtet for fire lovbrud og ordensforstyrrelse
Der er mere end 390 personer indtil videre, der er blevet sigtet i forbindelse med stormningen mod kongressen.