En mand har mistet livet i Sverige, efter et træ blæste omkuld og væltede ned over ham.
Den tragiske hændelse fandt sted lørdag aften i Hofors, oplyser det lokale politi søndag formiddag.
Hen over weekenden har en kraftig storm, der har fået navnet 'Johannes', skabt store problemer i både Sverige og Norge, hvor flere træer er væltet, og mange har været uden strøm.
Om det er samme storm, der har været skyld i, at træet væltet, fremgår ikke umiddelbart, men politiet oplyser, at manden skal have været i gang med at arbejde i skoven, da »træet blæste omkuld«.
Træet faldt derefter ned over manden.
Manden, der beskrives som værende i 60erne, blev efterfølgende kørt på sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde.
»Pårørende er blevet underrettet,« oplyser politiet.
En rapport om hændelsen er ved at blive udarbejdet, mens de nærmere omstændigheder efterforskes.
To andre mænd meldes også at have mistet livet i Sverige lørdag - også som følge af væltede træer.

