Coronaepidemiens tredje bølge hærger Indien, og det har fået mange rige indere til at søge tilflugt i andre lande.

Herunder Maldiverne, der har været et yndet feriemål for blandt andet Indiens populære Bollywood-stjerner.

Men nu har Maldiverne sagt stop.

Myndighederne har indført indrejseforbud for rejsende fra flere lande blandt andet Indien, Nepal, Bangladesh, Pakistan og Sri Lanke, skriver CNN.

Coronasituationen i Indien er desperat, der er mangel på både sundhedspersonale, værnemidler, ilt og krematorier. EPA/HARISH TYAGI
Coronasituationen i Indien er desperat, der er mangel på både sundhedspersonale, værnemidler, ilt og krematorier. EPA/HARISH TYAGI Foto: HARISH TYAGI
Vis mere

Maldiverne var ellers et af de første lande, der sidste år genåbnede for turister, og særligt de sidste uger har det især været en populær feriedestination for Bollywoodstjerner, har CNN rapporteret..

Flere af de billeder stjernerne har lagt op, er faldet mange for brystet, fordi opslag om luksusrejser, solbeskinnedestrande og eksotisk mad står i skarp kontrast til den katastrofe Indien befinder sig i.

Alene i år har størstedelen af Maldivernes turister været fra Indien, og fra januar til marts rejste næsten 70.000 indere til den tillokkende øgruppe.

Siden smitten begyndte at tage fart i Indien i april, er smitten også steget på Maldiverne, der består af 1192 små og lave øer.