»Magt gør dig ikke nødvendigvis til et røvhul, men du har meget nemmere ved at være et røvhul,« fortæller psykolog og adfærdsekspert Henrik Tingleff til B.T.

Og det vil mange sige, at den magtfulde Nvidia-medstifter, Jensen Huang, der netop trukket sig som direktør, har været.

Beslutningen om at trække sig tilbage kommer nemlig i kølvandet på, at det blev afsløret, at forretningsmanden havde været sin kone gennem 40 år utro med flere kvinder.

Jensen Huang skabte virksomheden Nvidia, der er førende inden for AI-chips og vital for USA's teknologiske udvikling. Men nu har han altså følt sig nødsaget til at stoppe i sin egen virksomhed.

Mangemilliardæren, der som barn flyttede fra Asien til USA og på mange måder er et pragteksemplar på den amerikanske drøm, har smidt det perfekte liv på jorden.

Og ifølge Henrik Tingleff er det et eksempel på, hvad magt kan gøre ved et menneske.

Psykolog og adfærsekspert Henrik Tingleff. Foto: Mathias Eis

»Magt gør dig jo ikke nødvendigvis til et dårligt menneske, men det gør det betydeligt lettere at være det,« fortæller eksperten og fortsætter:

»Helt grundlæggende kan man sige, at det der sker med mange mennesker, der får magt, det er, at de kommer til at forveksle 'jeg kan' med 'jeg må godt'.«

»Man får sådan en tendens til at tænke, at regler er gode og at regler er vigtige, men de gælder bare ikke for mig. Dobbeltmoral er meget fremherskende sammen med magt.«

Det er en helt basal menneskelig mekanisme, der gør, at det er sådan magtfulde mennesker opfører sig.

Én af de kvinder, Jensen Huang havde en affære med, er Alice Huang, som amerikanske efterretningstjenester mistænker at være kinesisk spion. <foto: Cti/Reuters/Ritzau Scanpix

»I bund og grund handler det om, at vi som mennesker er indrettet til, at vi vil lade den største, den stærkeste, den mest dominante lede os. Det kan vi stadigvæk se i socialpsykologiske studier i dag,« fortæller Henrik Tingleff og fortsætter: 

»Og det betyder, at så længe du som administrerende direktør skaffer overskud til aktionærerne, skaffer fremgang til alle stakeholders, jamen så har vi det med at lukke øjnene for det, du ellers gør.«

Adfærdseksperten fortæller, at den, der får magt, får en mindre aktivitet i spejlneuronerne. Så de ser simpelthen ikke bekymringen i andres øjne, de mærker ikke, at andre bliver sårede og de mærker ikke, når andre bliver bange.

Jensen Huangs affærer er et billede på en tendens, for ifølge Henrik Tingleff viser en forholdsvis ny undersøgelse en højere forekomst af utroskab blandt magtfulde mennesker – og det gælder for både mænd og kvinder.

Jensen Huang har været gift med Lori Huang i 40 år. Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skyldes, at de har en høj grad af selvtillid og dobbeltmoral samt en lav grad af risikovurdering, så derfor ligger utroskaben ret lige for ifølge Henrik Tingleff. 

Derudover får givetvis markant flere tilbud fra det modsatte køn, når man er magtfuld.

Jensen Huangs eftermæle er i disse dage ved at blive tilsværtet. Og det er set mange gange i løbet af historien for personer som ham.

»Virkelig, virkelig magtfulde mennesker – hvor mange af dem er egentlig endt med et pænt, ordentligt og regelret omdømme? Det er desværre ofte et fåtal,« vurderer adfærdseksperten.