Popdronningen Madonna er alt andet end glad.

Nu bønfalder hun offentligheden om hjælp.

Kort efter sin overraskende optræden på Coachella sammen med Sabrina Carpenter gjorde hun en ubehagelig opdagelse.

Flere af hendes ikoniske kostumer er blevet stjålet.

»Jeg opdagede, at de vintage-stykker, jeg bar, var forsvundet,« skriver hun på facebook og fortsætter:

»Det er ikke bare tøj. Det er en del af min historie.«

Det er disse kostumer, som er blevet stjålet.
Det er disse kostumer, som er blevet stjålet. Foto: Madonnas facebook

Ifølge popstjernen er der tale om en jakke, korset, kjole og alle andre beklædningsgenstande fra showet.

»Jeg håber og beder til, at en venlig sjæl finder dem,« lyder det videre,

Hun henviser til sit teams mailadresse: infomaverick2026@gmail.com, hvor man kan skrive, hvis man har oplysninger.

I samme ombæring understreger hun, at hun giver en dusør.

Popdronningen nævner ikke, hvor stor dusøren er. Ifølge Forbes har hun dog en formue på svimlende 5,9 milliarder kroner, så der er lidt at give af.

Der er endnu ikke oplysninger om, hvem der står bag tyveriet.